Udskriv siden

ref fra møde

Af: Dorte Kjørup

Forældre møde for K- holdet D.9 November

Forældremøde for K-holdet SHS

Mandag, den 9. november

Følgende områder blev drøftet:

Fremmøde:

Vigtigt med stort forældrefremmøde. Problematisk hvorledes der har været indkaldt til forældremødet henholdsvis fredag, d. 23. oktober og mandag, d. 9. november.

Kørsel:

Hvordan dækker vi kørsel til stævner? Alle vil gerne køre; men det er vigtigt med en retfærdig turnus, således at alle bidrager.

Kontakt:

Hurtig og smidig kontakt via mail / SMS / telefonisk. Trænerne udarbejder en liste, således at forældrene også har mulighed for at kontakte hinanden. Ligeledes bliver SHS’s hjemmeside opdateret med hvilke svømmere, som er på K-holdet.

Indtægter til holdet:

Sponsorstævne for at tjene penge til holdet. Det er nødvendigt, at K-holdet på en eller anden måde samler penge ind til deres deltagelse i stævner og udgifter forbundet hermed. Sponsorstævne har tidligere været afholdt med succes. Forældrene vil gerne høre mere fra en tidligere forældre, da ingen har grundig kendskab opgaver og den indsats som kræves. Muligt at tage kontakt til Puk.

Mulighed for at opsætte en kaffeautomat i cafeteriaet ligesom sodavandsautomaten i forhallen. Jan kender en der sætter automater op og vil undersøge hvordan det kan gøres. Ligeledes drøftes rengøring og vedligeholdelse af en automat.

Tøj med logo:

Der ønskes mulighed for at svømmerne har træningsdragt, t-shirt, shorts m.v. med klubbens logo på. Flere af de nuværende svømmere har intet med klubbens navn på. Det arbejdes der videre med af trænerne

Opbakning fra Bestyrelsen:

Der hersker tvivl om hvorvidt svømmeklubbens bestyrelse egentlig ønsker - og vil bakke op om K-holdet både økonomisk og moralsk. Forældrene til svømmerne på K-holdet giver udtryk for meget gerne at ville gøre en stor indsats for holdet; men ønsker en udmelding fra bestyrelsen om deres holdning, idet der er sået tvivl, om man hellere blot vil have en ”Svømmeskole” samt om økonomien.

Referent Dorte Kjørup / mor til Laura

02.12.2009

Sponsor