SHS-Stevns
image
image
sponsor

sponsor

Diba og REMA 1000         

støtter SHS-Stevns

 

webmaster

Alle indput til hjemme siden er velkommen. Skriv til Lars på mail larsg@hotmail.dk
LINK

Link

DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Dif

 

Idrættens  Forsikringer

blank

lidt fra LDM

Stor medaljehøst til SHS Stevns.

Svømmeklubben SHS Stevns deltog d. 16. januar i landsdelsmesterskab for DGI Storstrømmen i Herlufsholm svømmehal. Her svømmede alle svømmere sig til flotte resultater.

 

Allerførst skal nævnes, at stor træningsflid og dygtige trænere har båret frugten for det fine resultat. I 3 dage mellem jul og nytår var talent og konkurrence-svømmerne fra SHS Stevns i træningslejr i egen svømmehal og med overnatning og fortrinlig forplejning på St. Heddinge Vandrehjem. Træningslejren var i samarbejde med Haslev Svømmeklub. Dagene stod på intens træning af teknik, kondition, landtræning og udstræk/afspænding.

Første stævne herefter var for konkurrenceholdets vedkomne landsdelsmesterskabet i Herlufsholm. Ved dette stævne giver en guld, sølv eller bronze medalje i de forskellige discipliner kvalifikation til landsmesterskabet i Ikast i april. 

13 svømmere drog af sted til stævnet søndag morgen (og som altid – alt for tidligt for teenagere). Men efter opvarmning i det kølige vand og lidt kulhydrater indenbords var alle kampklar. Hver svømmer stillede op i 3 discipliner, og ydede sit bedste. Stort set alle satte personlige rekorder. Svømmerne blev studeret nøje for fejl af dommere, forstået på den måde at svømmes der ikke korrekt, eller man laver forkert banevending bliver man diskvalificeret. Ingen svømmere blev diskvalificeret – det er vist første gang. Men vi fik alle et billigt grin, da træneren blev ”disket” – han lavede tyvstart….

Svømmerne hjembragte 4 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer, fordelt på 9 svømmere. Pigerne forsøgte sig også i 2 holdkaps, og begge gav en 2. plads.

Medaljetagerne som har kvalificeret sig til landsmesterskabet er: Simone Andersen, Cecilie Hougaard, Fie Bagge Mogensen, Cecilie H .Jensen, Jonathan Kjeldsen, Ruben Lykke Pedersen, Jan Kjeldsen, Sven Kjørup og Johan Fritsche.

Øvrige svømmere som også klarede sig rigtigt godt og satte personlige rekorder er: Benedikte Bang From, Laura Kjørup, Frida H. Jørgensen, Julie Jakobsen og Nicklas Nielsen.